Friheden til at diskutere historiespørgsmål?

Jeg har tilfældigt hørt om den nu, men der skal have fundet en 'Holocaust-konference' sted i Malmø for nylig. (Endnu en.)
Dem har der været mange af, og det centrale ved dem er, at slå fast, at ingen må stille selv det mindste spørgsmålstegn ved fortællingen om, at der mindst blev udryddet 6. millioner jøder i de kz-lejre under tysk kontrol, som fandtes under WW2 i Polen.

Efter Malmø-konferencen har den svenske justits- og migrationsminister Morgan Johansson udtalt, at han vil undersøge:

"mulighederne for at straffe dem, der offentligt sætter spørgsmålstegn ved den officielle Holocaust-fortælling".

https://www.gp.se/nyheter/sverige/regeringen-vill-kriminalisera-förintelseförnekare-1.57518560

Ifølge Gøteborg-Posten ønsker ministeren et forbud mod 'offentlig benægtelse' af "forbrydelser mod menneskeheden" og krigsforbrydelser.
Som begrundelse anføres, at de jøder, der levede omkring Hitler-Tysklands periode snart er døde, og at "ekstremistiske budskaber let spredes på internettet."

Morgan Johansson indrømmer, at det er et følsomt emne, når det kommer til den svenske grundlov, men at "det kun er antisemitter, der skal være bange."
- - - - -

Jeg ved, at det er forbudt at stille spørgsmålstegn ved Holocaust-fortællingen i flere europæiske lande, mens det ikke er tilfældet i Danmark. Kan den svenske regerings interesse skyldes, at antisemitismen er i stigning derovre som følge af de mange muslimers tilstedeværelse?

Men jeg vil gerne med dette oplæg stille et bredere spørgsmål, end hvad der vedrører Holocaust-historien. For historien er jo kæmpestor, og der er mange emner, som stadig debatteres - og endda kan få bølgerne til at gå højt. Herhjemme fra kan nævnes "Rostock-myten", som en enkelt person faktisk er blevet straffet for at formidle, nemlig cand.mag. Jon Galster (1957).

Forfatteren og journalisten Erik Haaest blev derimod ikke straffet, da han i 70'erne udgav skriftet "Det magiske tal", hvor han netop stillede kraftigt spørgsmålstegn ved tallet '6. millioner udryddede'. Han blev forudsigeligt stemplet som "nazist" i stort set alle medier og måtte en tid ernære sig som værtshusholder på Mallorca.

Hvordan står det til med friheden til at diskutere den officielle historieskrivning?
Hvad synes du - og begrund venligst hvorfor du mener, som du gør?
Og hvad mener du om dette underlige udtryk, "forbrydelser mod menneskeheden"? Kan man det - hele menneskeheden?

Nu kender jeg ikke den svenske lov, i Danmark vil man bryde grundloven ved at dømme folk for deres ret til at ytre sig - uanset hvor gal det opfattes - dog skal ytringer være inden for lovens rammer.

Verden bliver fattig hvis man skal begynde at dømme folk for deres meninger, opfattelser, Den retssag ville virkelig tage overskrifter. Jeg betvivler ikke hvad der forgik under 2WW med slagtning af jøder- det får ens nakkehår til at rejse sig når man ser dokumentationen.

Det mest mærkelige er at man ikke har gjort noget mod udrensning af Jøder i Malmø, man har kunne læse for nogle år siden at de blev banket, dræbt, truet -

Kristelig Dagblad skrev at jøder frygter for deres liv i Malmø og at de ikke ser en fremtid her.(2019)

Og så har man den frækhed at tale om sematik???

pascal skrev:Verden bliver fattig hvis man skal begynde at dømme folk for deres meninger, opfattelser, Den retssag ville virkelig tage overskrifter. Jeg betvivler ikke hvad der forgik under 2WW med slagtning af jøder- det får ens nakkehår til at rejse sig når man ser dokumentationen.

Enig, men så har der længe været fattigdom i nogle af de centraleuropæiske lande. For nogle år siden blev den engelske forfatter David Irwing arresteret i Østrig, hvor han derefter ikke har måttet indrejse. Han kaldes 'revisionist', dvs. han benægter ikke, at jøder blev forfulgt - det ville også ret dumt! - men tror ikke på "det magiske tal", han mener, det må have været langt mindre.

Mht. dokumentationen: Sådan havde jeg det også engang. I dag godkender jeg ikke uden videre alt det, der går under navnet dokumentation. Der er foretaget mange 'luske-streger' i den forbindelse, og når nogen påpeger det, bliver der så underligt stille. Det kan jeg ikke lide. Eksempler? Det ville fylde dette forum i flere dage, hvis jeg skulle skrive om dem!

Jeg vil imidlertid gerne stille dig et spørgsmål:

Ved du, hvor mange der døde i Auschwitz? Jeg er spændt på dit svar.  

Johinni H

Som jeg kan læse er det omkring 200.000

pascal skrev:Johinni H

Som jeg kan læse er det omkring 200.000

Det var over 1 mio, der blev myrdet i Auschwitz-Birkenau.

pascal skrev:Johinni H

Som jeg kan læse er det omkring 200.000

A - HA! Hvem skriver det? Det lyder da som en revisionist....

Jeg ville se, om du var hoppet på den kendte og meget officielle oplysning 4 millioner.
Det var den gængse oplysning i hele min skoletid og frem til 1991. Da skete der nemlig noget:

Hidtil havde der på en mindeplade udenfor Auschwitz stået:

"Four million
people suffered
and died here
at the hands
of the nazi
murderers
between the years
1940 and 1945"

Så blev pladen pludselig skiftet ud. I de sidste 30 år har der stået 1,1 millioner!
For det første svandt min tillid til dem, der har noget med dette Holocaust-museum at gøre. 'Sviiish' sagde det - da man lige strøg 2,9 millioner "ofre."  
Og for det andet: Hvorfor var det ikke topnyheden over alle i dagevis i alle medierne?

Det var bare ét eksempel på, at ikke alt er som det skal være i den historie-fortælling. Men desværre bliver det nok først om endnu nogle år, at nye generationer begynder at stille spørgsmål.

Jeg har i mange år ment, at det med Holocaust er et spørgsmål om tro.

Og så har det været totalt umuligt at diskutere emnet, fordi den der vovede blot at så en anelse tvivl om det ene eller det andet omgående fik prædikatet 'benægter' - eller 'nazist.'

Du nævner selv Erik Haaest. Han er et dansk eksempel på, at nok er det ikke forbudt ved lov at stille spørgsmålstegn ved ovennævnte, men så kan man blive straffet på anden måde.
Og der er det ved det, at har en person først fået mærkaten 'nazist' sat på sig, er det som om der altid bliver lidt hængende.

Erik Haaest, der selv betegnede sig som national-konservativ og som ung var medlem af partiet De Uafhængige, blev dog ved med at skrive - blot ikke om Holocaust. Han udgav som bekendt flere bind om Frikorps Danmark, som hele tiden har været meget udlånt på bibliotekerne.
Og ja, selvfølgelig har mange skrevet og sagt, at de bøger var "en hyldest til frikorpset" - hvilket afslører, at de aldrig har læst dem.  

Grunden til at Jon Galster kom i fængsel var, at han på sine mange offentlige møder anklagede de ansvarlige ministre i SR-regeringen i 1940 for højforræderi. Så fik de knaldet ham for injurier, da de  mange mærkelige ting omkring 9. april aldrig har kunnet bevises fuldt ud.

Men det emne vil jeg gerne være med til at debattere herinde. Jeg har i øvrigt Galsters bog fra 1990, "9. april - en sand myte", hvor han fortæller om det, der kom til at hedde Rostock-myten og hvordan det ændrede hans tilværelse totalt, så det var umuligt for ham at få arbejde noget sted. Han døde i 1992.

Jhonni

Nu er det jo ligegyldigt hvor de myrdes henne, jeg forstår ikke den måde du lige vil kloge dig på, som jeg mener er et trick spørgsmål.

Det samlede antal mord er tællende og ikke hvor i helvede de er døde - det var en beskidt tid, jeg har ikke oplevet den, men blev undervist i skolen om tiden. Dengang vidste man heller ikke det totale antal, det er noget der er kommet senere.

Jeg vil ikke se noget som helst billeder i dag om de grusomheder der forgik.

Rudi W. skrev:Jeg har i mange år ment, at det med Holocaust er et spørgsmål om tro.

Og så har det været totalt umuligt at diskutere emnet, fordi den der vovede blot at så en anelse tvivl om det ene eller det andet omgående fik prædikatet 'benægter' - eller 'nazist.'

Der er næppe tvivl om, at det stadig er det mest ømfindtlige emne i den vestlige verden. Stemningen omkring det er sådan lidt "er du ikke med os, er du mod os." Ingen nuancer. Og det er usædvanligt; de fleste emner - også om folkemord - kan godt diskuteres. Det gælder f.eks. Stalin-tidens mange døde, hvor tallene langt, langt overgår døde i tyske lejre under 2. verdenskrig. Det samme gælder Maos Kina.

Man kan jo for sig selv fundere over, hvorfor det lige er sådan.

Greven skrev:

Rudi W. skrev:Jeg har i mange år ment, at det med Holocaust er et spørgsmål om tro.

Og så har det været totalt umuligt at diskutere emnet, fordi den der vovede blot at så en anelse tvivl om det ene eller det andet omgående fik prædikatet 'benægter' - eller 'nazist.'

Der er næppe tvivl om, at det stadig er det mest ømfindtlige emne i den vestlige verden. Stemningen omkring det er sådan lidt "er du ikke med os, er du mod os." Ingen nuancer. Og det er usædvanligt; de fleste emner - også om folkemord - kan godt diskuteres. Det gælder f.eks. Stalin-tidens mange døde, hvor tallene langt, langt overgår døde i tyske lejre under 2. verdenskrig. Det samme gælder Maos Kina.

Man kan jo for sig selv fundere over, hvorfor det lige er sådan.

Dette med tal er ikke nemt.
Jeg har overhovet ikke sat mig ind i antal af myrdede mennesker i anden verdenskrig, men kan forstå at der er uenighed om tallet.

Bedst begrundet kan man måske og med gode grunde konstatere at der var dårligt bogføring i den tid, jeg ved lidt om dette fordi jeg interesserer mig for de mange Tyske flugtninger og børn som dødet i og efter krigen, men taler om ca. 17.000 som døde i Dansk varetægt men ingen ved hvor meget.

Næste år bliver der her åbnet et nyt Bjarne Ingels museum om den tid tæt på hvor Danmarks største kamp lå med ca. 35.000 gæster hvoraf ca. 17.000 er død her i Oksbøl, min interesse stammer fra vores familien, altså fra konens side som bor i Oksbøl og som har vist os rund til de forskellige steder og stedet hvor koncentrations kampen lå og delvis stadigvæk ligger.

Jeg ved ikke om ordet koncentrations kamp er rigtigt, men det kan være lige meget når så mange er død der.

Kan dårligt bogføring af dem som ønskede at skjule meget have noget at gøre med de forskellige tal.