Ny bog om svindler-forfatteren Sven Hazel

Jeg kan ikke vide, hvor mange af jer brugere, der kender til forfatternavnet Sven Hazel, men jeg ved at hans såkaldte krigsromaner var meget læste i nogle år, særlig i 1960'erne og -70'erne. Selv om de vist normalt ikke var på bibliotekernes hylder.

Nu er der udkommet en ny bog om forfatterfænomenet, skrevet af Martin Q. Magnussen -
'Den falske løjtnant' hedder den.

'Sven Hazel' var en fantast af de helt store, og hans liv rumlede derudaf på en lang række af løgn, digt og fup.

Hvordan ved jeg det?
Fordi historien om 'Hazel' er skrevet én gang før. Af den forkætrede Erik Haaest, hvis bog hedder 'Sven Hazel-mysteriet' med undertitlen 'guldfugl på larvefødder' (2009).

Den kan interesserede eventuelt begynde med, indtil det er til at låne Magnussens bog - og se, om han har noget nyt.

Erik Haaest blev forkætret af flere grunde: For det første hørte han i 60'erne til sensations- og revolverjournalistikken med ansættelse på BT og i perioder udgiver af kulørte blade som 'Beat' og 'Børge', som mest bestod af småhistorier om tidens rock- og popidoler.
I 1975-1976 gik hele den kulturradikale meningselite så i selvsving, da Haaest udgav hele tre bøger om 'Frikorps Danmark'. Det var for stærkt, det kunne man bare ikke! rasede de 'fine.'

Men det kunne Haaest omkring 25-30 år før historikere som John T. Lauridsen og Mikkel Kirkebæk turde røre ved emnet. Og bøgerne blev revet væk, var nærmest uopdrivelige indtil forlaget (Bogan) genudgav dem.

Men tilbage til 'Sven Hazel', hvis rigtige navn såmænd var Børge Willy Redsted Pedersen. Det er ikke til at opremse her, hvad han - og konen - bedrev gennem årene. Børge W.R. Pedersen kom allerede på københavnske avisers forsider i 1938, da han fik en dom for at promenere i en selvkomponeret 'løjtnant'-uniform uden nogensinde at have været soldat.
Fascinationen af uniformer og hans evige mytomani gjorde, at han blev millionær på de 'krigsberetninger' han skrev, og som blev udgivet fra 1953 med 'Døden på larvefødder' som den første.

Pedersen selv var efter sigende aldrig nogensinde under WW2 længere borte fra de værtshuse, han frekventerede i det indre København - end i Næstved.
Alligevel fremturede han i interviews helt hen til midt i 60'erne med, at det beskrevne i bøgerne var selvoplevet. Indtil en radioudsendelse afslørede i hvert fald noget af sandheden om ham.
Så bosatte den nu rige forfatter, hvis bøger blev oversat til masser af sprog, sig i Spanien.

Han var fængslet et par år lige efter besættelsen, men så fik han den idé at nedfælde sin forrygende fantasi på papir.
Der er mange sjove historier om denne lystløgner, som fik sin inspiration ved at 'sidde med' ved borde, hvor Frikorps Danmark- eller Division Wiking-soldater fortalte løs, når de havde fået nogle bajere på orlov.

Jeg vil vende tilbage til den nye bog, når jeg engang får den læst.